I forbindelse med kampdagen 1. maj 2020 spurgte vi en samfundsøkonom, sociolog og to rådgivere om, hvad de ser som den potentielt vigtigste indsats for at skabe bæredygtige arbejdsliv i dag. Vi bringer her hver deres svar.
Pernille Garde Abildgaard, forfatter og rådgiver
“Bæredygtighed handler om mange ting, men en nedsættelse af arbejdstiden og indførelsen af mere fleksibilitet vil være et godt første skridt til et mere bæredygtigt arbejdsliv. Bæredygtighed er jo også, at vi har et arbejdsmarked, der kan holde de næste 100 år. Som det fungerer i dag – med så mange sygemeldinger og nedslidninger – fungerer det ikke optimalt. Og så er der en anden vigtig ting, som vi ikke må overse: Der skal også er tid og plads til en løbende opkvalificering arbejdsstyrken, så vi får det fulde udbytte af den teknologiske udvikling. Og her er nedsættelse af arbejdstiden, tillidsbaseret ledelse og øget fleksibilitet essentiel.”
Jesper Jespersen, dr.scient.adm., prof.emer.
“Der er råd til en kortere arbejdsuge. I 2019 burde den nye regering have indledt en samtale med arbejdsmarkedets parter om fremtidens pensionsalder og ugentlige arbejdstid. En samtale der kunne har foregået på et realistisk grundlag uafhængigt af finansministeriets regne- og drømmemodeller. I disse er formålet med at øge beskæftigelsen, at finansiere et øget privat forbrug. Men er det virkelig det danskerne ønsker?”
Janne er medlem af DM’s hovedbestyrelse.
Janne Gleerup, cand.mag, ph.d., lektor på RUC
“Nogle taler om, at hele verden pga. den nuværende corona-epidemi oplever en naturmæssigt, og menneskeligt tiltrængt pause. Det er, isoleret set, naturligvis et voldsomt arrogant intellektualiseret standpunkt, al den stund millioner af mennesker kastes ud i arbejdsløshed, armod og følgerne af et globalt økonomisk sammenbrud er uoverskueligt omfattende. Men omvendt er krisen også potentielt anledning til, at vi tvinges ud i at udvikle mere bæredygtige samfundsformer. Jeg tænker, at fagbevægelsen kan spille en vigtig rolle i at formulere nogle nye visioner om arbejdets rolle og indretning i samfundet og menneskers liv. Det har den kunnet før. Det er vanskeligt at udpege den vigtigste indsats. Måske snarere vil jeg pege på, at indsatser skal forankres i demokratiske drøftelser som tænker i helhedsorienterede løsninger på tværs af vante skel. For det er vi dårlige til i den specialiserede tilgang som ofte klipper sammenhængende spørgsmål i stykker. Altså; stress kan ikke kun løses af en stressforsker og arbejdstid er ikke kun et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter osv. Tingene, problemerne og løsninger hænger sammen. Nye arbejdslivsstrategier må bygge på dialoger mellem forskning, fag og bæredygtighedsprincipper.”
Camilla Kring, ph.d., konsulent
“Vi skal skabe en ny bæredygtig tidsarkitektur, der understøtter vores forskellige familiekonstellationer, arbejdsformer og døgnrytmer. Vi skal turde at give slip på nogle kollektive normer fra landbrugs- og industrisamfundet (burde og plejer) og hver især finde ud af, hvad vi trives med især i forhold til arbejdstider og arbejdssteder. Det kan vi ikke gøre alene. Vi har brug for kollektivets accept.”
Redigeret af Kellis, Jitka og Lea / Bæredygtig fagforening MBOS
baeredygtigfagforening.dk 