I MBOS Bæredygtig fagforening har vi interviewet fire fagforeningsrepræsentanter om deres syn på mere fleksibel og nedsat almen arbejdstid og bringer her et sammendrag
Op til kommunalvalget i 2017 skrev en række københavnske fagforeninger en udtalelse, hvori de opfordrede Københavns Kommune til at gøre et forsøg med en 30-timers arbejdsuge*. De opfordrede samtidig til faglig debat om en 30-timers arbejdsuges mulige rolle i udviklingen af et mere bæredygtigt arbejdsmarked**. De var motiveret af en oplevelse af øget pres på medarbejdere i den offentlig sektor på grund af nedskæringer, målstyring og et accelereret arbejdstempo.
I MBOS Bæredygtig fagforening har vi spurgt repræsentanter fra fire af de faglige organisationer om deres nuværende holdning til fleksibel arbejdstid og ønsket om en 30-timers arbejdsuge. Vi bringer her et sammendrag af deres forskellige syn på behov og udfordringer. l artiklen indgår bidrag fra Karla Kirkegaard fra HK Kommunal Hovedstaden, Charlotte von Mehren fra FOA SOSU, Caja Bruhn fra 3F København samt Lars Sten Sørensen fra Københavns Lærerforening.
Behov for mindre intense arbejdsliv
De faglige repræsentanter beskriver alle, at de oplever et behov for at lempe det nuværende arbejds- og tidspres på enkelte medarbejdere, og at dette motiverer deres interesse for nedsat arbejdstid.
Caja Bruhn fra 3F beskriver, at mange i dag føler sig pressede og frygter nedslidning før de når folkepensionsalderen. Hun mener, at arbejdstid og -mængden bør følges bedre ad end det gør nu. Lars Sten Sørensen fra Københavns Lærerforening beskriver ligeledes, at den nuværende arbejdsintensitet gør det svært at fastholde især ældre medarbejdere, der oplever at arbejdsmængden er for stor.
Charlotte von Mehren fra FOA SOSU beskriver, hvordan enkelte medarbejdere forsøger at tackle et øget arbejdspres ved at gå ned i tid. Men som ordningen er i dag, betaler de selv for det, både ved en nedgang i løn nu og her, men også på sigt:
“Der har igennem flere år været en tendens til at medarbejderne helst ville arbejde færre timer, da de oplevede at arbejdsbyrden var meget tung og for stor, når de arbejdede fuld tid. Et minus ved at gå på nedsat tid, som det er nu, er, at man indbetaler langt mindre til sin pensionsordning. Dette kan betyde at vores faggrupper kan ende som ”posedamer”, når de når pensionsalderen.”
De faglige repræsentanter oplever alle et behov for, at den intensitet, der skabes af arbejdsmængden og tempoet i arbejdet i dag, bør afstemmes bedre med antallet af arbejdstimer. De forventer alle, at mere fleksibel og nedsat arbejdstid måske vil give medarbejdere mere overskud til at leve op til stigende krav.
De fremhæver samtidig en række udfordringer ved at bruge nedsat arbejdstid som en mulig løsning på det høje arbejdspres. De fremhæver især et hensyn til fastholdelse af en acceptabel løn, og at nedsat tid ikke må stjæle fokus fra behovet for også at sænke antallet af arbejdsopgaver, den enkelte pålægges.
Fleksibel tilrettelæggelse af tid
Som alternativ til nedsættelse af den almene arbejdstid, fremhæver Caja Bruhn fra 3F muligheden for fleksibelt at kunne tilpasse sin arbejdstid i løbet af et langt arbejdsliv. Hun foreslår, at man skulle kunne arbejde mindre, når man har børn, bliver ældre eller er i krævende funktioner.
Lars Sten Sørensen fra KLF fremhæver også, at tidslig fleksibilitet i hverdagen kan løse nogle konflikter: “Fleksibilitet er vigtigt, det har denne tid [corona-krisen, red.] vist. I den nuværende lovgivning om skolelærernes arbejdstidsregler er forberedelsestid fastlagt som tilstedeværelse i bestemte tidsrum. Men meget kan foregå på andre måder. Det lærer vi nu.”
Andre er mere skeptiske over forslag om mere fleksibel arbejdstid, hvis det betyder lønnedgang. Caja Bruhn fra 3F forventer derfor kun, at nedsat arbejdstid er en mulig løsning, hvis lønnen ikke også nedsættes: ”Vi tror det er vigtigt for vores medlemmer, at de stadigvæk har råd til at kunne leve og opretholde et værdigt liv. Ændring i arbejdstid skal ske kollektivt for de laveste lønnede skal ikke betale prisen.”
Kollektive hensyn
Til debatten om nedsat arbejdstid hører også ideer om, hvem effektiviseringer skal komme til gode. Her kan nedsættelse af arbejdstid også handle om en vilje til at øge livskvalitet, og ikke kun om at undgå nedslidning eller at kunne leve op til nuværende høje krav.
At mange opgaver i dag kan udføres digitalt og af teknologi, giver særligt nogle faggrupper nye muligheder. Karla Kirkegaard fra HK opfordrer til, at vi gentænker, hvem de tidsbesparelser, som teknologiske fremskridt kan medføre, kommer til gode:
”Den digitale udvikling kan give luft til, at medarbejdere kan gå ned i tid. Den frigjorte tid skal ikke gå til yderligere effektivisering. Så vil der blot være færre, der har det lige skidt, og flere der er arbejdsløse. Nedsat arbejdstid kan også gøre plads til flere mennesker på arbejdsmarkedet.”
Flere af de faglige repræsentanter forventer, at en nedsat almen arbejdstid både vil kunne lette presset på den enkelte medarbejder, men også kunne give flere mennesker mulighed for at træde ind på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der i nogle fag også vil blive behov for at uddanne flere.
“Hvorfor knokler vi sådan nu?”
Vi stillede de faglige repræsentanter spørgsmål om deres forventning til, om fleksibel og nedsat arbejdstid ville kunne bidrage til bæredygtig omstilling af samfundet i bredere forstand. Karla Kirkegaard fra HK overvejer, om nedsat arbejdstid og dermed øget fritid, vil medføre at flere stiller spørgsmål til den ubæredygtige forbrugskultur:
“Hvorfor knokler vi sådan nu? Det er også, fordi vi har en kultur, hvor vi vil have alt muligt: Vi tager på dyre flyrejser, vil have en ny carport, køkken og så videre. Men forbrug er sjældent det, der gør os gladest. Og mange har allerede nok. Jeg tror bare, at vi har gjort det til en vane, at forbruge sådan. Men er det dét, vi vil? Når vi også tænker bæredygtighed, så kan vi veksle noget af det forbrug – de rejser og den carport – til tid til det, mange af os savner: at være sammen med dem, vi holder af og at leve langsommere“.
Er det muligt at nedsætte arbejdstiden?
De faglige repræsentanter fremhæver hver især fagspecifikke situationer, de mener, der skal tages højde for, før ændret arbejdstid kan overvejes.
Charlotte von Mehren fra FOA SOSU oplever, at der først og fremmest er behov for flere uddannede til at deles om arbejdet: “I den ideelle verden burde det være sådan, at ‘alle arbejder på deltid’, til en løn og med en pension som var man fuldtidsansat. I den virkelige verden i dag, er der imidlertid mangel på faglært personale, og derfor kan det for nuværende ikke lade sig gøre.”
Lars Sten Sørensen fra Københavns Lærerforening forventer, at arbejdsbyrder først og fremmest skal mindskes, og dernæst at der skal skabes tidslig fleksibilitet, før overvejelser om nedsat arbejdstid kommer på tale:
“I den kommende tid er fokus på, at lærerne skal have en 37 timers uge med mindre opgavemylder og med gode arbejdsdage. Vi skal snakke kerneopgaven. Men fleksibilitet i arbejdet kan være hensigtsmæssigt. Det er vigtigt at finde løsninger, der peger ind i den enkeltes behov”.
Karla Kirkegaard fra HK mener, at der er behov for en mentalitetsændring. Vi er ikke vant til at tænke på nedsat arbejdstid som en mulighed – det skal vi først øve os på:
“Vi skal have det italesat, så medlemmer kan se mulighederne. Det tror jeg kan komme til at tage tid, men det kan også være, det bliver nemmere efter corona-krisen. Jeg hører mange fortælle, at de har været glade for at have mere tid til familien og et langsommere tempo.”
Skrevet af Kellis, Jitka, og Lea / MBOS Bæredygtig fagforening
baeredygtigfagforening.dk 
One thought on “Nedsat arbejdstid – forskellige fags behov og forventninger”