I netværket MBOS Bæredygtig fagforening er vi enige med arbejdslivsforsker Janne Gleerup, når hun i et interview, vi lavede med hende i april 2020, siger, at hvor bæredygtig omstilling af arbejdslivet nok kan “virke flyvsk”, så kan “konkrete eksperimenter gøre drøftelsen mere håndterbar og handlingsrettet”.

I netværket, tror vi, at det på nuværende tidspunkt kan være meningsfuldt at begynde at gøre forsøg med kollektivt nedsat arbejdstid blandt forskellige faggrupper i den offentlige sektor. Vi ønsker forsøg med arbejdsuger, der er kortere end 37 timer, og ønsker følgeforskning, der kan belyse effekten af de forsøg. 

Vores tro på at tiden nu er moden til at gøre forsøg med kortere arbejdstid og forske i dens effekter beror på de erfaringer, der allerede er gjort i Danmark og i udlandet. I Danmark har en række private virksomheder indført kollektive 30-timers arbejdsuger, men i udlandet er forsøg også blevet etableret i den offentlige sektor og evalueret til at have flere gode effekter. 

Vi har imidlertid stadig for lidt forskningsbaseret viden til i netværket at kunne danne os en holdning til om og i hvilken form, vi ønsker kollektivt nedsat arbejdstid indført. Det er netop derfor, vi fremhæver og deler interesse i nu at få gjort flere kontrollerede forsøg og skabt forskningsresultater, der kan give os mulighed for at diskutere, om og hvordan kollektivt nedsat arbejdstid kunne være ét muligt svar på behovet for mere bæredygtige hverdagsliv, arbejdsliv og samfund, end vi har i dag.

Samtidig, og som man også kan læse under vore tema “Arbejdstid” her på hjemmesiden, mener Janne Gleerup ligesom vi selv og andre videnspersoner og fagfolk, vi har interviewet, at bæredygtig omstilling og og ændringer af arbejdstid må tage afsæt i borgernes ønsker og oplevede behov.

I dag siger netop flere danskere, og faktisk især akademikere, at de ønsker en kortere arbejdstid. I januar i år refererede Ritzau en undersøgelse, der viste, at især “akademikere og beskæftigede i aldersgruppen 35 til 44 år, der ønsker at arbejde færre timer.”

Og det mente flere skyldes, at arbejdspresset i dag er for stort. Blandt andet udtalte Camilla Gregersen i artiklen, “at mange akademikere ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, fordi de arbejder for meget”.

Akademikernes fagforbund AC skriver også, at især akademikergruppen slås med psykiske arbejdsmiljøproblemer blandt andet pga. udflydende arbejdstid, arbejdsrelateret stress, et tab af fornemmelsen for det vigtige i livet og udmattelse efter en typisk arbejdsdag. Se især s. 22-25 i rapporten. Vi ser, at der er et behov for en psykologisk og socialt bæredygtig sammenhæng mellem antallet af arbejdstimer og arbejdets intensitet. Og det må være én som svarer til det samfund, vi lever i. 

Den almene arbejdsdag har ligget ret stabilt omkring de 8 timer i de sidste 100 år. Den blev altså indført i industrisamfundet. Men i takt med den postindustrielle økonomis forandring af vores arbejdsliv, kultur, og med ny teknologi, der understøtter de forandringer, er meget arbejde blevet intensiveret – og oftere af hensyn til effektivitet, hastighed og forandring end til menneskets basale behov for restitution og at have andet socialt liv end produktivt lønarbejde.

Og så er der hensynet til klimaet. Nogle forventer at nedsat arbejdstid bl.a. vil skabe mindre transport og forbrug. Klimabevægelsen i Danmark har det f.eks. som punkt 3 i deres forslag til en grøn genstart efter corona at nedsætte normalarbejdstiden til 32 timer, fordi de forventer, at det kan reducere Danmarks CO2-aftryk. Et par engelske tænketanke underbygger denne formodning, men det er netop også dette, vi ønsker mere forskning i. Læs mere her og her.

Omkring d. 1. maj i år satte vi i MBOS fokus på spørgsmålet om, hvad bæredygtig arbejdstid er her 100 år efter at den 8-timers arbejdsdag blev indført. I den forbindelse interviewede vi en række forskere, rådgivere og ikke-akademiske fagfolk, der arbejde med eller har udtrykt holdninger til fleksibel og nedsat almen arbejdstid. Man kan læse alle interview på vores temaside om arbejdstid. Flere af dem, vi interviewede, forventer, at kortere arbejdstid kan modvirke stress, sikre mere ligestilling og gavne klimaet og give flere tid til at få øjnene op for værdier, der rækker ud over arbejds-travlhed og forbrugskultur, som ex næstformand i HK Kommunal Hovedstaden, Karla Kirkegaard, udtrykker det: “Hvorfor knokler vi sådan nu? Det er også, fordi vi har en kultur, hvor vi vil have alt muligt: Vi tager på dyre flyrejser, vil have en ny carport, køkken og så videre. Men forbrug er sjældent det, der gør os gladest. Og mange har allerede nok. Jeg tror bare, at vi har gjort det til en vane, at forbruge sådan. Men er det dét, vi vil? Når vi også tænker bæredygtighed, så kan vi veksle noget af det forbrug – de rejser og den carport – til tid til det, mange af os savner: at være sammen med dem, vi holder af og at leve langsommere“. Læs hele artiklen.

Men selvom der er ligheder mellem akademikeres og andre faggruppers oplevelser og ønsker, er det værd at bemærke, at hvor mange akademikere værdisætter frihed og valg, så ser de ikke-akademiske fagfolk, vi har interviewet, at det er nødvendigt kollektivt at nedsætte arbejdstiden og at gøre det til fuld løn, fordi de lavestlønnede ikke har råd til at vælge nedsat arbejdstid, som deres løn og pension er nu. 

Et andet forbehold er, at nedsat tid ikke må betyde, at opgaver blot komprimeres af arbejdsgiveren. Flere fremhæver, at nedsat tid skal følges af krav om også fuld personalekompensation, altså at flere skal ansættes. Det kan betyde, at nogle fag må uddanne og opkvalificere flere. Det vil kunne få den yderligere positive effekt at flere kan komme i arbejde og væk fra offentlig forsørgelse, fremhæver flere.

De forsøg, der er gjort med kort arbejdstid, har vist, at både medarbejdertrivsel og effektivitet kan øges, fordi medarbejderne oplever at have mere energi til opgaverne og livet i øvrigt. Ex i Sverige, har man gjort flere forsøg i den offentlige sektor blandt kirurger, læger og plejepersonale. De arbejder timer timer om dagen frem for tidligere otte. Se f.eks. mere her.

En sygeplejer, der har deltaget i et forsøg i Göteborg udtaler f.eks., at hun oplever, at være blevet mere fokuseret og gladere. Også private virksomheder som Microsoft og flere danske virksomheder, oplever at have samme eller øget produktivitet, efter at have indført nedsat arbejdstid udover at have øget medarbejdertrivslen og skabt en rekrutteringsfordel. 

Når man refererer til tidligere erfaringer med alternativer til 8-16-samfundet, er det vigtigt at skelne mellem forskellige slags tiltag: Der kan både være tale om fleksibel arbejdstid, hvor medarbejderen selv betaler for at gå ned i løn, og så er der komprimeret tid, hvor ex 37 timer fordeles på 4 dage og så er der nedsat arbejdstid, hvor medarbejderen arbejder færre timer til samme løn.

I Københavns kommune har man f.eks. indført fleksibel arbejdstid med et overordnet positivt resultat i forhold til medarbejdertrivsel og rekruttering. Her kan medarbejdere vælge at arbejde mere eller mindre end 37 timer. Læs f.eks. mere her.

De fagfolk, vi har interviewet, repræsenterer fagforeninger, der i 2017 stod sammen om at foreslå at Københavns kommune også skulle indføre mindre forsøg med kollektivt nedsat arbejdstid for forskellige faggrupper og med løn- og personalekompensation. Dvs. at arbejdet skulle fordeles på flere stillinger a 30 timer og til samme løn som 37 timer.

Flere private danske virksomheder mener allerede, at de har gode resultater med en 30-timers uge, både ift. bundlinje, medarbejdertrivsel og rekruttering. Ugebrevet A4 har i 2017 beskrevet nogle af de nordiske forsøg i denne artikel.

På Odsherred kommunes rådhus har man indført en komprimeret arbejdsuge, hvor 37-timer fordeles på fire dage, hvilket indtil videre er blevet modtaget overvejende positivt af de fleste medarbejdere. Læs f.eks. videre her.  

Man diskuterer en lignende model for et jobcenter i Esbjerg – men det er bl.a. pt strandet fordi en række fagforeninger sår tvivl om forsøget nærmere er en spareøvelse og derfor fastholder de et krav om at kommunen skal købe en ekstern evaluering, hvilket kommunen ikke endnu har indfriet. Læs mere om debatten her.

Erfaringer med komprimeret arbejdstid på et dansk slagteri, hvor en 40-timers arbejdsuge blev fordelt på 4 dage, viser utilfredshed med ordningen, bl.a. fordi de fire meget lange arbejdsdage ikke gjorde medarbejderne mere produktive men mere udmattede. Læs mere her.

Skal der udrulles eksperimenter med bæredygtig arbejdstid i kommuner, kan fagforeninger altså have en central rolle ift at lande aftaler, der er tilfredsstillende for medarbejdere og som sikrer den vigtige opfølgende forskning, vi har brug for, for at kunne vurdere, om forsøgene giver gode resultater, og hvordan nedsat arbejdstid kunne bidrage til et psykologisk, socialt og klimamæssigt bæredygtigt samfund.

Et par forslag til videre læsning:

Udenlandske erfaringer og rapporter

• Ugebrevet A4 har i 2017 beskrevet en række af de nordiske forsøg.
• The Guardian har skrevet om Göteborg kommunes forsøg i hjemmeplejen. 
• UK tænketank om klima og arbejdstid.
• ”Microsoft tester 4-dages arbejdsuge med stor succes” omtalt i Magisterbladet.

DM

• To forslag til DM Kongres 2019 om at DM skal arbejde for, at øget produktivitet omsættes til sænket arbejdstid.
• Medlemsnetværket MBOS’ blog-posts med temaet arbejdstid  

Nogle af de private danske virksomheder, der har indført en 30-timers arbejdsuge:

• IT-virksomheden IHH Nordic 
• Designvirksomheden Umage 
• Digital designvirksomhed Abtion

Corona-erfaringer

“Der er tidligere blevet tegnet nogle skræmmebilleder af nedsat arbejdstid, men jeg håber, at flere har indset, at der ikke altid er en kobling mellem arbejdstid og produktivitet. Vi kan stadig være effektive trods kortere arbejdstid”. – Henrik L. Lund, arbejdslivsforsker, RUC, i Magisterbladet