Forslag til fagforeningers arbejde for at styrke befolkningens opbakning til bæredygtig omstilling

Notat udarbejdet af DM’s medlemsnetværk MBOS Bæredygtig fagforening.
Notatet rummer tre forslag til tiltag, en fagforening kan indføre, som kan styrke befolkningens opbakning til bæredygtig omstilling.

A) DM kan formidle og udvikle metoder til at skabe levende forestillinger om fremtidens bæredygtige liv

Opbakning til bæredygtig omstilling kan kræve, at vi har klare forestillinger om, hvor vi skal hen. Vi har behov for viden om tekniske og strukturelle løsninger, men også for en fornemmelse af og forståelse for, hvilke forandringer, der vil indfinde sig i det nære hverdagsliv. At kunne identificere en nær, men anderledes fremtid, kan styrke modet til bæredygtig omstilling. Og kan vi tilmed identificere ikke blot de afsavn, men også de glæder og nye værdier, som bæredygtige måder at arbejde, producere og leve på, kan medføre, kan vi styrke ikke kun menneskers mod, men også potentiel vilje til forandring.
Vi foreslår, at DM mobiliserer den faglige narrative og kommunikative kompetence, som mange af DM’s medlemmer besidder. Den skal bruges til at udvikle metoder og fortællinger, der kan afmystificere, hvad livet i den bæredygtige fremtid vil indebære. Vi foreslår også, at fagforeningen selv bidrager til at skabe sådanne fortællinger ved at styrke en levende formidling af konkrete omstillingsplaner for uddannelse og arbejde, herunder eksempelvis for bæredygtig omskoling og videreuddannelse.

B) Involver uddannelsessystemet og skab strukturer til borgerdrevne initiativer

Udover kommunikation arbejder mange af DM’s medlemmer med uddannelse, folkeoplysning samt læring og innovation i bredere forstand. I forhold til klima og bæredygtighed er problemet, at der mangler politik, organisation og finansiering til at styrke befolkningens involvering, læring og opbakning. Derfor følgende forslag, som DM vil kunne tilkendegive sin opbakning til eller involvering i:

Opret en borgernes klimafond (eller bredere bæredygtighedsfond)
Den skal støtte to typer initiativer:
1) Klassisk folkeoplysning, som ikke er lig informationskampagner og anden missioneren. Folkeoplysning i klassisk forstand rejser spørgsmål/dilemmaer/kontroverser, sikrer gode rammer, alsidige input og inviterer borgerne til medvirken til at drøfte og udvikle svar/løsninger. Det skal ikke handle om for og imod klimaindsats, men om hvilke løsninger (hvem, hvad, hvor meget, hvordan, hvornår?). Eksempel: Under A-kraft-debatten i 70’erne gav regeringen støtte til et energioplysningsudvalg og samarbejdede med Dansk Folkeoplysnings Samråd. Resultatet var en langt mere oplyst og engageret befolkning end andre steder i Europa.
2) Initiativer, der fremmer borgerdrevne initiativer: Idéudvikling, videnudveksling, alternative praksisser, arbejds- og levemåder. Mange borgere er bekymrede og søger efter noget at håbe på. Deres opbakning til klimaindsats og bæredygtighed kan styrkes ved at tale til det behov gennem positiv inspiration og invitation til at medvirke.

Involvér uddannelsessystemet
FN’s verdensmål 4.7. forpligtiger Danmark til, at alle børn og unge skal lære om bæredygtig udvikling inden 2030. Men regeringen mangler fortsat en strategi til at fremme det. På initiativ fra det nationale netværk for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling – RCE-Denmark – har 36 uddannelses- og bæredygtigheds-organisationer opfordret regeringen til at medvirke til udviklingen af en sådan strategi. Brevet tilsendt ministrene for børn- og undervisning og forskning og uddannelse ultimo august sidste år er endnu ikke besvaret.
En sådan strategi bør ikke kun omhandle børn og unge, men også videregående uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og non-formel uddannelse.
Det er vigtigt at engagere de unge og støtte deres initiativer. Samtidig er det også vigtigt at de videregående uddannelser kvalificerer de kommende ledere, mellemledere, ingeniører, kommunikations-professionelle m.v. i at forstå, arbejde med og involvere andre i læring og udvikling i forhold til bæredygtig udvikling.

C) Gør erhvervslivet bæredygtigt med en klimarepræsentant

Som pendant til den klassiske tillidsrepræsentant, som varetager overenskomst- og ansættelsesmæssige forhold, vil det være relevant også at have repræsentanter, som varetager fremtidens og det større samfundsmæssige fællesskabs bæredygtighedsinteresser med udgangspunkt i den pågældende arbejdsplads.
Klimarepræsentant vil kunne bidrage til at fremme arbejdspladsens omstillingsproces og styrke medarbejdernes forståelse for vigtigheden af deres opbakning til omstilling, både på arbejdspladsen og i bredere forstand. Der er et stærkt socialt element i den grønne tillidsrepræsentant, da funktionen understøtter interaktion og velvilje. Dette udebliver for ofte i topstyrede bæredygtighedstiltag som f.eks. transportpolitik og affaldssortering.

Skrevet af Jeppe, Frederikke, Jakob og Lea / Bæredygtig fagforening MBOS

Hvad kan skabe bæredygtige arbejdsliv?

I forbindelse med kampdagen 1. maj 2020 spurgte vi en samfundsøkonom, sociolog og to rådgivere om, hvad de ser som den potentielt vigtigste indsats for at skabe bæredygtige arbejdsliv i dag. Vi bringer her hver deres svar.

Pernille skriver bøger, holder foredrag og rådgiver om øget produktivitet, arbejdsglæde og nedsat arbejdstid.

Pernille Garde Abildgaard, forfatter og rådgiver

“Bæredygtighed handler om mange ting, men en nedsættelse af arbejdstiden og indførelsen af mere fleksibilitet vil være et godt første skridt til et mere bæredygtigt arbejdsliv. Bæredygtighed er jo også, at vi har et arbejdsmarked, der kan holde de næste 100 år. Som det fungerer i dag – med så mange sygemeldinger og nedslidninger – fungerer det ikke optimalt. Og så er der en anden vigtig ting, som vi ikke må overse: Der skal også er tid og plads til en løbende opkvalificering arbejdsstyrken, så vi får det fulde udbytte af den teknologiske udvikling. Og her er nedsættelse af arbejdstiden, tillidsbaseret ledelse og øget fleksibilitet essentiel.”

Jesper Jespersen, dr.scient.adm., prof.emer.

“Der er råd til en kortere arbejdsuge. I 2019 burde den nye regering have indledt en samtale med arbejdsmarkedets parter om fremtidens pensionsalder og ugentlige arbejdstid. En samtale der kunne har foregået på et realistisk grundlag uafhængigt af finansministeriets regne- og drømmemodeller. I disse er formålet med at øge beskæftigelsen, at finansiere et øget privat forbrug. Men er det virkelig det danskerne ønsker?”

Jesper forsker i samfundsøkonomi og herunder velfærd og bæredygtig udvikling.
Janne forsker i arbejdsliv og herunder ‘prekarisering’ af det akademiske arbejdsmarked og nedsat arbejdstid.
Janne er medlem af DM’s hovedbestyrelse.

Janne Gleerup, cand.mag, ph.d., lektor på RUC

“Nogle taler om, at hele verden pga. den nuværende corona-epidemi oplever en naturmæssigt, og menneskeligt tiltrængt pause. Det er, isoleret set, naturligvis et voldsomt arrogant intellektualiseret standpunkt, al den stund millioner af mennesker kastes ud i arbejdsløshed, armod og følgerne af et globalt økonomisk sammenbrud er uoverskueligt omfattende. Men omvendt er krisen også potentielt anledning til, at vi tvinges ud i at udvikle mere bæredygtige samfundsformer. Jeg tænker, at fagbevægelsen kan spille en vigtig rolle i at formulere nogle nye visioner om arbejdets rolle og indretning i samfundet og menneskers liv. Det har den kunnet før. Det er vanskeligt at udpege den vigtigste indsats. Måske snarere vil jeg pege på, at indsatser skal forankres i demokratiske drøftelser som tænker i helhedsorienterede løsninger på tværs af vante skel. For det er vi dårlige til i den specialiserede tilgang som ofte klipper sammenhængende spørgsmål i stykker. Altså; stress kan ikke kun løses af en stressforsker og arbejdstid er ikke kun et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter osv. Tingene, problemerne og løsninger hænger sammen. Nye arbejdslivsstrategier må bygge på dialoger mellem forskning, fag og bæredygtighedsprincipper.”

Camilla Kring, ph.d., konsulent

“Vi skal skabe en ny bæredygtig tidsarkitektur, der understøtter vores forskellige familiekonstellationer, arbejdsformer og døgnrytmer. Vi skal turde at give slip på nogle kollektive normer fra landbrugs- og industrisamfundet (burde og plejer) og hver især finde ud af, hvad vi trives med især i forhold til arbejdstider og arbejdssteder. Det kan vi ikke gøre alene. Vi har brug for kollektivets accept.”

Camilla arbejder som konsulent og rådgiver om fleksibel arbejdstid. Hun er medlem af Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv og stifter af B-Society.

Redigeret af Kellis, Jitka og Lea / Bæredygtig fagforening MBOS

Nedsat arbejdstid – forskellige fags behov og forventninger


I MBOS Bæredygtig fagforening har vi interviewet fire fagforeningsrepræsentanter om deres syn på mere fleksibel og nedsat almen arbejdstid og bringer her et sammendrag


Op til kommunalvalget i 2017 skrev en række københavnske fagforeninger en udtalelse, hvori de opfordrede Københavns Kommune til at gøre et forsøg med en 30-timers arbejdsuge*. De opfordrede samtidig til faglig debat om en 30-timers arbejdsuges mulige rolle i udviklingen af et mere bæredygtigt arbejdsmarked**. De var motiveret af en oplevelse af øget pres på medarbejdere i den offentlig sektor på grund af nedskæringer, målstyring og et accelereret arbejdstempo. 

I MBOS Bæredygtig fagforening har vi spurgt repræsentanter fra fire af de faglige organisationer om deres nuværende holdning til fleksibel arbejdstid og ønsket om en 30-timers arbejdsuge. Vi bringer her et sammendrag af deres forskellige syn på behov og udfordringer. l artiklen indgår bidrag fra Karla Kirkegaard fra HK Kommunal Hovedstaden, Charlotte von Mehren fra FOA SOSU, Caja Bruhn fra 3F København samt Lars Sten Sørensen fra Københavns Lærerforening.


Behov for mindre intense arbejdsliv

De faglige repræsentanter beskriver alle, at de oplever et behov for at lempe det nuværende arbejds- og tidspres på enkelte medarbejdere, og at dette motiverer deres interesse for nedsat arbejdstid. 

Caja Bruhn fra 3F beskriver, at mange i dag føler sig pressede og frygter nedslidning før de når folkepensionsalderen. Hun mener, at arbejdstid og -mængden bør følges bedre ad end det gør nu. Lars Sten Sørensen fra Københavns Lærerforening beskriver ligeledes, at den nuværende arbejdsintensitet gør det svært at fastholde især ældre medarbejdere, der oplever at arbejdsmængden er for stor. 

Charlotte von Mehren fra FOA SOSU beskriver, hvordan enkelte medarbejdere forsøger at tackle et øget arbejdspres ved at gå ned i tid. Men som ordningen er i dag, betaler de selv for det, både ved en nedgang i løn nu og her, men også på sigt:

“Der har igennem flere år været en tendens til at medarbejderne helst ville arbejde færre timer, da de oplevede at arbejdsbyrden var meget tung og for stor, når de arbejdede fuld tid. Et minus ved at gå på nedsat tid, som det er nu, er, at man indbetaler langt mindre til sin pensionsordning. Dette kan betyde at vores faggrupper kan ende som ”posedamer”, når de når pensionsalderen.”

De faglige repræsentanter oplever alle et behov for, at den intensitet, der skabes af arbejdsmængden og tempoet i arbejdet i dag, bør afstemmes bedre med antallet af arbejdstimer. De forventer alle, at mere fleksibel og nedsat arbejdstid måske vil give medarbejdere mere overskud til at leve op til stigende krav. 

De fremhæver samtidig en række udfordringer ved at bruge nedsat arbejdstid som en mulig løsning på det høje arbejdspres. De fremhæver især et hensyn til fastholdelse af en acceptabel løn, og at nedsat tid ikke må stjæle fokus fra behovet for også at sænke antallet af arbejdsopgaver, den enkelte pålægges. 


Fleksibel tilrettelæggelse af tid

Som alternativ til nedsættelse af den almene arbejdstid, fremhæver Caja Bruhn fra 3F muligheden for fleksibelt at kunne tilpasse sin arbejdstid i løbet af et langt arbejdsliv. Hun foreslår, at man skulle kunne arbejde mindre, når man har børn, bliver ældre eller er i krævende funktioner. 

Lars Sten Sørensen fra KLF fremhæver også, at tidslig fleksibilitet i hverdagen kan løse nogle konflikter: “Fleksibilitet er vigtigt, det har denne tid [corona-krisen, red.] vist. I den nuværende lovgivning om skolelærernes arbejdstidsregler er forberedelsestid fastlagt som tilstedeværelse i bestemte tidsrum. Men meget kan foregå på andre måder. Det lærer vi nu.”

Andre er mere skeptiske over forslag om mere fleksibel arbejdstid, hvis det betyder lønnedgang. Caja Bruhn fra 3F forventer derfor kun, at nedsat arbejdstid er en mulig løsning, hvis lønnen ikke også nedsættes: ”Vi tror det er vigtigt for vores medlemmer, at de stadigvæk har råd til at kunne leve og opretholde et værdigt liv. Ændring i arbejdstid skal ske kollektivt for de laveste lønnede skal ikke betale prisen.”


Kollektive hensyn

Til debatten om nedsat arbejdstid hører også ideer om, hvem effektiviseringer skal komme til gode. Her kan nedsættelse af arbejdstid også handle om en vilje til at øge livskvalitet, og ikke kun om at undgå nedslidning eller at kunne leve op til nuværende høje krav. 

At mange opgaver i dag kan udføres digitalt og af teknologi, giver særligt nogle faggrupper nye muligheder. Karla Kirkegaard fra HK opfordrer til, at vi gentænker, hvem de tidsbesparelser, som teknologiske fremskridt kan medføre, kommer til gode: 

”Den digitale udvikling kan give luft til, at medarbejdere kan gå ned i tid. Den frigjorte tid skal ikke gå til yderligere effektivisering. Så vil der blot være færre, der har det lige skidt, og flere der er arbejdsløse. Nedsat arbejdstid kan også gøre plads til flere mennesker på arbejdsmarkedet.”

Flere af de faglige repræsentanter forventer, at en nedsat almen arbejdstid både vil kunne lette presset på den enkelte medarbejder, men også kunne give flere mennesker mulighed for at træde ind på arbejdsmarkedet. Det betyder, at der i nogle fag også vil blive behov for at uddanne flere.


“Hvorfor knokler vi sådan nu?” 

Vi stillede de faglige repræsentanter spørgsmål om deres forventning til, om fleksibel og nedsat arbejdstid ville kunne bidrage til bæredygtig omstilling af samfundet i bredere forstand. Karla Kirkegaard fra HK overvejer, om nedsat arbejdstid og dermed øget fritid, vil medføre at flere stiller spørgsmål til den ubæredygtige forbrugskultur: 

“Hvorfor knokler vi sådan nu? Det er også, fordi vi har en kultur, hvor vi vil have alt muligt: Vi tager på dyre flyrejser, vil have en ny carport, køkken og så videre. Men forbrug er sjældent det, der gør os gladest. Og mange har allerede nok. Jeg tror bare, at vi har gjort det til en vane, at forbruge sådan. Men er det dét, vi vil? Når vi også tænker bæredygtighed, så kan vi veksle noget af det forbrug – de rejser og den carport – til tid til det, mange af os savner: at være sammen med dem, vi holder af og at leve langsommere“.


Er det muligt at nedsætte arbejdstiden?

De faglige repræsentanter fremhæver hver især fagspecifikke situationer, de mener, der skal tages højde for, før ændret arbejdstid kan overvejes. 

Charlotte von Mehren fra FOA SOSU oplever, at der først og fremmest er behov for flere uddannede til at deles om arbejdet: “I den ideelle verden burde det være sådan, at ‘alle arbejder på deltid’, til en løn og med en pension som var man fuldtidsansat. I den virkelige verden i dag, er der imidlertid mangel på faglært personale, og derfor kan det for nuværende ikke lade sig gøre.”

Lars Sten Sørensen fra Københavns Lærerforening forventer, at arbejdsbyrder først og fremmest skal mindskes, og dernæst at der skal skabes tidslig fleksibilitet, før overvejelser om nedsat arbejdstid kommer på tale: 

“I den kommende tid er fokus på, at lærerne skal have en 37 timers uge med mindre opgavemylder og med gode arbejdsdage. Vi skal snakke kerneopgaven. Men fleksibilitet i arbejdet kan være hensigtsmæssigt. Det er vigtigt at finde løsninger, der peger ind i den enkeltes behov”.

Karla Kirkegaard fra HK mener, at der er behov for en mentalitetsændring. Vi er ikke vant til at tænke på nedsat arbejdstid som en mulighed – det skal vi først øve os på:

“Vi skal have det italesat, så medlemmer kan se mulighederne. Det tror jeg kan komme til at tage tid, men det kan også være, det bliver nemmere efter corona-krisen. Jeg hører mange fortælle, at de har været glade for at have mere tid til familien og et langsommere tempo.”


Skrevet af Kellis, Jitka, og Lea / MBOS Bæredygtig fagforening

*https://www.lfs.dk/12847 

**https://www.foa.dk/afdelinger/foa-kls/nyheder/global/news/afdelingsnyheder/kls/2017/30-timers-arbejdsuge

‘Virksomhed, kom ind i klimakampen!’

Klimajournalisterne Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund holdt oplæg i et webinar den 16. april 2020, som DM faciliterede og Bæredygtig fagforening MBOS var vært for. Vi bringer her et kort uddrag af nogle hovedpointer samt video fra deres oplæg.

Erhvervslivet spiller en betydelig rolle

Webinaret lagde ud med det store spørgsmål: hvorfor bør virksomheder engagere sig på klimaområdet? Med de 13 erhvervsklimapartnerskaber er det blevet tydeligt, at erhvervslivet har en betydelig rolle at spille, og i øjeblikket ser vi et stigende antal virksomheder, som forsøger at overgå hinanden i at erklære ambitiøse bæredygtighedsmål. Virksomheders engagement på klimaområdet er ikke alene det moralsk rigtige, der er også en lang række fordele for virksomhederne; fra legitimitet og sikring af omdømme til besparelser i drift og tiltrækning af talent, for at nævne nogle få.

Tips til at lave en klimastrategi

Anna og Anders gennemgik derefter processen for virksomheder, som ønsker at opnå disse fordele: først og fremmest kræver det den rigtige strategi og ledelses-mindset for at imødekomme nye typer udfordringer. Det bliver mere og mere usædvanligt for virksomheder af en vis størrelse ikke at have en særskilt klimastrategi, og ideelt set skal den udvikles hos ledelsen. En sådan strategi bør indebære at begynde at tænke længere frem, at aflæse omverdenens signaler fra et klimaperspektiv, og ikke mindst at sætte konkrete mål. Etableringen af troværdige mål kræver et godt datagrundlag, samt at klimarisici og -muligheder identificeres.

Implementering og engagering af medarbejdere

Efter strategien kommer praksis og implementering, som kan inddeles i tre led. ‘Scope 1’, betegner den direkte udledning i form af f.eks. varme, ‘scope 2’, henviser til det, der udledes ifm. køb fra partnere osv., og endelig ‘scope 3’, som dækker hele værdikæden. Sidstnævnte er klart den mest ambitiøse tilgang og kræver bl.a. sektorkobling og strategiske indkøb. Derudover bør ledelsen sikre sig, at hele organisationen er med, da medarbejdernes engagement er afgørende.

Klimatiltag er ‘need to have’

Afslutningsvis bliver det slået fast, at klimatiltag er blevet ”need to have” fremfor ”nice to have”. Klimaet udgør en risiko for langt de fleste virksomheder, også i Danmark, der har et globalt produktionsnetværk og samarbejder. Det kan dreje sig om en oversvømmet parkeringskælder eller bomuldstørke i Indien. Det er derfor essentielt for en virksomhed at være på forkant med sådanne klimarelaterede risici ved at kende sin egen sårbarhed. Samtidig bør virksomhedernes fokus være på partnerskaber og dialog på tværs af sektorer. 

Men lige så vigtigt er det, at vi alle har et ansvar for at opnå større viden om klimarelaterede problematikker, så vi i fællesskab som samfund kan fremme arbejdet med tidens altoverskyggende udfordring.

Skrevet af Jakob / MBOS Bæredygtig fagforening

Anders og Annas slides fra oplægget: Slides-Klima-Magelund-Schefte

Video fra oplægget: Gør virksomheder klimaklar



Balancering af arbejdstiden – for et bæredygtigt arbejdsmarked

MBOS-vision for OK21 

Vi har 10 år til at finde en måde at leve, producere og forbruge på, der ikke belaster planetens økosystemer mere end de biofysiske planetære grænser tillader. Det vil blandt andet kræve, at vi ændrer vores nuværende arbejdsmarked. 

Vi har en vision for et arbejdsmarkedet, hvor hensynet til planetens økosystemer kan gå hånd i hånd med hensyn til social bæredygtighed. Et led i realiseringen af denne vision er at sikre muligheder for fleksibel organisering af arbejdstiden og en kortere gennemsnitlig arbejdstid end i dag. Vi forventer at et fokus på øget fritid frem for løn vil sikre forbrugsreduktion, mindske stress og forbedre livskvalitet ved at frigive tid til omsorg, sociale aktiviteter, immateriel selvrealisering og samfundsdeltagelse. Samtidig kan nedsat arbejdstid bidrage til en mere lige fordeling af arbejdet.

Vi foreslår, at DM kæmper for at:

  • Arbejdspladser bliver CO2-neutrale og samtidigt socialt bæredygtige inden for 10 år.
  • Den generelle arbejdstid sættes ned (ved eks. 4-dages arbejdsuge, 80 årlige feriedage)
  • Sikre fleksible ordninger af arbejdstids-mængden. Den enkelte skal kunne vælge at gå ned i arbejdstid i perioder, hvor der er behov for det, såsom i perioder med små børn, syge familiemedlemmer, gamle forældre, eller ønsker om øget samfundsengagement.
  • Sikre fleksible ordninger af arbejdstidens organisering. Den enkelte skal kunne tilpasse sin arbejdstid i perioder, hvor der er behov for det, for at undgå overbelastning og stress.
  • Støtte ændringer i virksomhedskulturer så effektivitetsgevinster omsættes til kortere arbejdstid (og flere jobs til de ledige?) frem for højere løn og øget materielt forbrug. 
  • Værdisætte medlemmernes livskvalitet, hvilket i dag ikke styrkes ved en generelt øget materiel velfærd, men ved at sikre, at medlemmer har tid nok til selvforvaltning, sociale relationer, omsorg og samfundsengagement.

Skrevet af arbejdsgruppen ‘Bæredygtig fremtid’ i januar 2020

’Klimarepræsentant’ – for bæredygtige arbejdspladser

Dette årti skal stå i den grønne omstillings tegn, og det er derfor på tide, at klimaet får en stemme, ikke bare i Danmarks politiske miljø, men også på vores arbejdspladser. Vi foreslår, at DM som den første fagforening introducerer og bringer begrebet ”klimarepræsentant” med til forhandlingsbordet.

En klimarepræsentant kan synliggøre medarbejderes ønsker om at gøre deres arbejdsplads bæredygtig. Vi foreslår at DM agerer pilot, implementerer og udvikler konceptet. En klimarepræsentant i DM kan bidrage til at gøre Akademikerhuset grønnere og blive et eksempel til inspiration for andre institutioner og virksomheder.

Nedenstående er vores udkast til en funktionsbeskrivelse for den klimarepræsentant. Disse forslag er selvfølgelig blot idéer til, hvordan DM kan støtte op. MBOS-netværket hjælper gerne til med udviklingen, kvalificeringen og tilrettelæggelsen af forskellige idéer.

Klimarepræsentanten kan påtage sig at:

  • Kanalisere kollegers ønsker og ideer mht. arbejdspladsens grønne forbedringer og skabe almen opbakning.
  • Repræsentere ansatte i dialogen med ledelsen og medarbejderudvalget om grønne tiltag.
  • Udarbejde en prioriteret liste med overvejelser om de vigtigste og mest realisérbare kort- og langsigtede mål. Dette kan fx inkludere ansvarlig grøn transportpolitik, at ind-tænke bæredygtighed i arbejdspladsens ”produkt” og arbejdspladsens ressourcestrømme i daglig drift.
  • Sikre at omstillingen bliver både grøn og socialt og økonomisk bæredygtig.

Hvad kræves der for at blive klimarepræsentant:

  • Interesse i og tid til at tage ansvar for at samle en gruppe kollegaer og skubbe på den grønne omstilling på arbejdspladsen.
  • Deltagelse i introkursus + årlig opkvalificering.

DM kunne støtte klimarepræsentanten ved at tilbyde:

  • Introkursus (en ’startpakke’) 
  • Inspirationsmateriale/webside/online platform/ressourcebank/forum
  • Løbende netværksmøder med andre grønne tillidsvalgte
  • Årlig opkvalificering
  • Kontaktperson i sekretariatet

Skrevet af arbejdsgruppen ‘Bæredygtig fagforening’ i januar 2020

Vores vision for et bæredygtigt liv og arbejde

Vi lever i en unik historisk periode uden knaphed. Alligevel løber vi stadig hurtigere i arbejdslivets hamsterhjul; stresser med fysiske og psykiske mén til følge. I fritiden forbruger vi mere og mere uden at vi er blevet lykkeligere i løbet af de seneste årtier. Derimod producerer og forbruger vi, så der skulle være 3 jordkloder, hvis alle skulle kunne gøre det samme. Det underminerer og truer liv i fremtiden. Det må kunne gøres bedre – både mht. livskvalitet, arbejde og bæredygtighed.

For at forhindre at den ubæredygtige udvikling fortsætter og tiltager, bliver vi nødt til at ændre på den måde, vi producerer og forbruger. Vi må gentænke vores værdier og visioner for det gode liv. Velfærd og livskvalitet kan ikke kun være et spørgsmål om materielt forbrug, men bør også være et spørgsmål om, hvordan vi bruger vores tid og om vores forhold mennesker imellem. Vi har en vision for et arbejdsmarked, hvor hensynet til planetens økosystemer kan gå hånd i hånd med hensyn til social bæredygtighed. Vi har en vision om en fagforening, som forholder sig aktivt til tidens store udfordringer med bæredygtighed og som kæmper for vores tid og livskvalitet, ligesom fagbevægelsen tidligere har gjort.Visionen for vores fremtidige bæredygtige liv handler om: Mindre lønarbejde, mere frivilligt arbejde, mindre forbrug mere socialt og familiemæssigt samvær, mindre fokus på at jagte alle muligheder, mere fokus på tilstrækkelighed og på at udnytte og glædes ved de muligheder man har og som er bæredygtige.

Et led i realiseringen af denne vision er at anerkende, at tid er en ultimativ ressource som ikke kan vokse og erstattes, og hvorfor det er vigtigt, at vores fagforening sikrer muligheder for fleksibel organisering af arbejdstiden og en kortere gennemsnitlig arbejdstid end i dag. Vi forventer at et fokus på øget fritid frem for løn vil føre til en nødvendig forbrugsreduktion, mindske stress og forbedre livskvalitet ved at frigive tid til omsorg, sociale aktiviteter, immateriel selvrealisering og samfundsdeltagelse. Samtidig kan nedsat arbejdstid bidrage til en mere lige fordeling af arbejdet.

Over en bestemt grænse kan livskvalitet ikke beriges af flere materielle goder. Især ikke når prisen er et overfyldt, stresset hverdagsliv indrettet efter at tjene pengene til fortsat øget forbrug. Tværtimod kan vi opnå større livskvalitetsgevinster ved at lønarbejde mindre og derved opnå mere tid til nære sociale relationer og omsorg for hinanden. Livskvalitet handler desuden om et tilpas forhold mellem forpligtigende fællesskab og individuel frihed, om stimulerende, tilpas udfordrende og samtidig overkommeligt og alsidigt arbejde, oplevelse af sammenhæng, mening og reelt indhold i tilværelsen, rekreation og kropslig velvære, samt overskudskapacitet til at involvere sig som borger.

Arbejdslivet skal forandres først og fremmest gennem mindre lønarbejdstid. Ny teknologi kan fritage os for monotone og belastende opgaver. Bureaukrati kan mindskes betragteligt, hvis virksomheder og institutioner drives kooperativt i overskuelige enheder som muliggør gensidighed og tillid. Mellemmenneskelige kvaliteter, helhedsorientering og kreativitet skal vægtes højere, hvilket indebærer et langsommere tempo og mere afvekslende forløb, som faktisk også er mere effektivt, dynamisk og tilfredsstillende. I stedet for ensliggørelse og samtidig også i stedet for opsplitning og specialiseringer, som gør at vi ikke kan tale og arbejde sammen, skal gensidighed og tværgående samarbejde fremmes gennem forpligtigende arbejdsfællesskaber og lokalsamfund.

Vi skal genskabe social lighed og lige mulighed i livet. En økonomisk omfordeling skal muliggøre et nyt system med borgerløn, hvor et bestemt minimum af velfærd er en menneskeret. I dette system får alle borgere en sikkerhed og en mulighed for at realisere deres liv og bidrage til samfundet.

Vi lever i en kaotisk ombrydningstid. I stedet for at drives af frygt og forsvare os mod ændringer, er det mere fornuftigt at gå offensivt til værks. Vi må rejse de store spørgsmål, være kreative og udvikle fremtidsvisioner, diskutere dem, lægge planer og handle kollektivt for at fremme dem. Det er det, vi har taget initiativ til og gør i ’Medlemsforum for Bæredygtig Omstilling af Samfundet’ (MBOS) under Danmarks Magisterforening. Visioner er et værktøj som skal inspirere, men også revideres og videreudvikles gennem processen. Derfor arbejder vi på at udbrede, drøfte og videreudvikle vores vision inden for Magisterforeningen, men også meget gerne på tværs af fagforeningerne. Vi du være med, så kontakt os.

Skrevet af Quentin og Jeppe / MBOS Bæredygtig fagforening