De to forskere og rådgivere, vi har interviewet, beskriver her, hvilken betydning, de forventer, en mere fleksibel og kortere arbejdstid kunne få for akademikere.
Jesper
Janne
Camill
Pernille Garde
“Jeg er overbevist om, at en nedsættelse af arbejdstiden er fremtiden, da data viser, at man både kan sænke arbejdstiden og samtidig hæve produktiviteten mens medarbejdertrivslen ligeledes vil stige. Der er foretaget studier af virksomheder, der definerer en 30-timers arbejdsuge som fuldtid, mens de betaler løn svarende til 37 timer og hvor ansatte arbejder 4 dage om ugen. Disse virksomheder melder om markant større arbejdsglæde, større produktivitet pr. time samt nemmere adgang til at rekruttere – selv inden for høj-specialistområder.
Der er også indikationer på, at det færre antal ugentlige timer nedsætter sygefraværet og styrker samarbejde og trivsel på arbejdspladsen generelt. Det mest bemærkelsesværdige er, at den kortere arbejdsuge heller ikke er gået ud over produktiviteten. De virksomheder, som jeg har studeret, formpl alle at skabe større produktivitet pr. time med færre timer.”
Jesper Jespersen
“Et flertal af de beskæftigede ønsker sig en kortere arbejdsuge og bestemt ikke udsigt til et endnu længere arbejdsliv. Der er naturligvis variationer, de raske og rørige, ofte med længere uddannelser, skiller sig ud, derfor er der behov for fleksibilitet i overenskomster og lovgivning. Men den overordnede diskussion af en generel reduktion af arbejdstiden skal gennemføres i perspektiv af den fortsatte stigning i BNP, hvor det relevante spørgsmål bør lyde, hvorledes ønskes denne stigning fordelt mellem mere privat forbrug, mere offentlig velfærd og kortere arbejdstid?”
Janne Gleerup
“Helt overordnet, er det i diskussionen om fleksibilisering af arbejdstiden vigtigt at holde sig for øje, om der er talt om en medarbejder- eller arbejdsgiverstyret fleksibilitet – eller rettere sagt, om balancen heri. For der er ofte talt om en blanding. Akademikerne har til sammenligning med andre grupper ofte en højere grad af indflydelse på arbejdstiden end andre. Nogle arbejder f.eks. opgavestyret frem for arbejdstidsstyret. Dvs. at arbejdsgiver ikke holder nøje øje med arbejdstiden, men fokuserer på resultater og overholdelse af tidsfrister i opgaveløsningen. Om den ansatte så arbejder om aftenen, i weekenden eller i traditionel arbejdstid er mindre vigtigt. Andre har slet ikke øvre arbejdstid og mange akademikere bryder sig ikke om stramme timeregnskaber, som i nogle tilfælde følger med øget fleksibel arbejdstid. Om fleksibel arbejdstid opleves som et gode afhænger derfor også af, hvordan det spiller sammen med andre vilkår i arbejdet og de systemer administration af fleksibiliteten er underlagt.
Fordelen ved selvtilrettelagt fleksibel arbejdstid er den umiddelbart forøgede individuelle frihed, som for nogle kan være det greb som gør, at man f.eks. bedre kan få hverdagsliv og arbejdsliv til at hænge sammen. Hvis det bagvedliggende problem imidlertid er travlhed og opgavemængden er den samme, kan øget fleksibilitet føre til, at den enkelte overtager ansvaret for en fremmedbestemt opgaveløsning. Tilsvarende kan vi i forskningen se, at jo mere fleksibelt man arbejder, jo større er tendensen til, at den enkelte arbejder mere end den aftalte arbejds. sagt på en anden måde kan fleksibilitet under de forkerte rammer føre til mere grænseløshed i arbejdet. Endelig skal også forskellige kollektive behov tænkes med. Hvordan påvirker mere individualiseret arbejdstid kollektive behov for fagligt/socialt fællesskab og samarbejdet på arbejdspladsen?
Ift. reduktion af arbejdstiden er der mange indikatorer på positive følger. Ikke kun for medarbejdernes familie/arbejdslivbalance, men også ift. kvalitet og arbejdsglæde, ligesom nogle forsøg viser, at sygefravær falder, når arbejdspresset sænkes. Positive gevinster afhænger af, om opgavemængden tilpasses arbejdstiden, om omkostningerne væltes over på andre faggrupper osv. I et samfundsøkonomisk perspektiv er det svært, hypotetisk, at regne alle faktorer ind, men vi bruger i dag mange og stigende ressourcer på negative følger af højt arbejdspres – stress, mistrivsel og dyre langtidssygemeldinger som både koster den enkelte og samfundet dyrt.
Hvis vi opererer med en ikke alt for individualiseret tænkt medarbejderejet fleksibilitet og kombinerer med reduceret arbejdstid, så tror jeg, at vi på den lange bane vil opleve forbedret arbejdslivskvalitet til gavn for den enkelte, familierne men givet også virksomheder og i bredere samfundsøkonomisk perspektiv, da en lang række psykiske arbejdsmikjøproblemer vil mindskes.”
Camilla Kring
“En undersøgelse foretaget af Dansk Magisterforening som 4.870 højtuddannede har svaret på, viser, at de mennesker, der oplever, at de ikke har en god balance mellem arbejde og privatliv, også har mindre fleksibilitet i forhold til valg af arbejdstid og arbejdssted. Arbejdspladsens fleksibilitet er afgørende. Giv medarbejderne en større frihed i valg af arbejdstider og arbejdssteder. Skab en arbejdskultur, hvor der er en social accept af forskelligheder i valg af arbejdstider og arbejdssteder. Tillig er et nøgleord: Selv om jeg ikke ser dig, så ved jeg godt, at du arbejder”
baeredygtigfagforening.dk 